
Koglen | Arwetta + Tilia
Den smukke og ikoniske koglelampe blev designet af den danske designer og arkitekt Poul Henningsen i 1958. Lampen er en tidløs designklassiker, der er kendt for sit unikke og ikoniske udseende med rækkerne af blade, der danner kogleformen og spreder lyset blødt i rummet.
Bærestykket på denne sweater er konstrueret således, at Koglens grafiske blade ligger rundt om bærestykket som et dekorativt og smukt smykke.
Garnkvaliteter: Arwetta (80 % merinould og 20 % nylon) +
Tilia ( 70% super kid mohair 30% bulberrysilk)
Koglen Design: Hanne Rimmen
STØRRELSER S (M) L (XL) 2XL (3XL) MÅL
MÅL:
Brystvidde: 80-90 (90-96) 96-103 (103-112) 112-118 (118-126) cm
Overvidde: 94 (100) 107 (116) 122 (130) cm
Ærmelængde: 43 (43) 44 (44) 42 (42) cm
Hel længde, målt midt bag under halsrib: 56 (57) 61 (65) 66 (67) cm
PINDE:
Rundpind 3,5 mm, 40, 80 og 100 cm
Rundpind 4,0 mm, 40, 80 og 100 cm
Strømpepinde 3,5 og 4,0 mm
7 maskemarkører (heraf 1 rød og 1 blå (farverne er underordnede, sålænge du kan kende forskel på dem) 2 maskeholdere
OBS: Bruger du teknikken Magicloop kan du nøjes med 3,5 og 4 mm i 80 cm rundpind.
STRIKKEFASTHED 19 masker og 30 pinde, målt i glatstrikket mønster på pind 4 mm = 10 x 10 cm. Strikkeprøven er strikket rundt på rundpind, og målt efter vask. Pindetykkelsen er kun vejledende. Har du flere masker på 10 cm, skal du skifte til tykkere pinde, har du færre masker på 10 cm, skal du skifte til tyndere pinde.
- Levering: 1-3 dage
- Vi pakker alle ordre selv
- Mulighed for afhentning (Aarhus)